Jul i Himmerland er hygge, nærvær og tid sammen
Jul i Himmerland er hjerternes fest - det er tid til at sænke tempoet, nyde roen og være sammen med dem du holder af.
I Himmerland er der rig mulighed for juleshopping, juleoplevelser og ikke mindst en dejlig tryg juleferie.
Jul i Himmerland er hjerternes fest – en tid til at sænke tempoet, finde ro og nyde samværet med dem, du holder af. Her kan du skabe uforglemmelige juleminder i en stemningsfuld ramme, hvor idylliske ferieboliger og hyggelige byer danner kulissen for en hyggelig og afslappet jul.
Tag på opdagelse i Himmerlands charmerende handelsbyer, hvor julehandlen kan klares i dit eget tempo. Her finder du alt fra unikke specialbutikker til stemningsfulde julemarkeder, der emmer af lys, varme og ægte julestemning.
I Himmerland byder vi julen – og dig – hjerteligt velkommen.
Glæd dig til himmelsk hygge og ægte nærvær.
Jul i Himmerlandsbyerne
I weekenderne er der ekstra åbent i mange af himmerlandsbyerne, så julegaverne kan komme i hus. Tag på juleshopping i Himmerland og mærk julestemningen brede sig.
Tag bl.a. med på gratis hestevognskørsel i Aars, hvor I tilmed kan opleve Danmarks smukkeste juleudstilling “ENGLEN” skabt af Blomstermanden Johnny Haugaard og flere end 345 frivillige.
I Farsø kan I shoppe indenfor i Rådhuscentret, hvor der er garanti for varme, tørvejr og julehygge.
Og i Hobro venter den hyggelige lille juleby på Store Torv, samt lyden af julemusik der kaster julestemning ud over gågaden.
Juletræstændinger:
- Farsø: Torsdag d. 14. november fra kl. 16:00 - 18:00
- Mariager: Søndag d. 17. november fra kl. 11:00 - 16:00
- Løgstør: Fredag d. 19. november fra kl. 17:30
- Aars: Fredag d. 29. november fra kl. 17:00
Meget mere jul i Himmerland
Juleferie i Himmerland
Planlægger du en juleferie i Himmerland, er mulighederne mange. Tag hele familien med til et af vores feriecentre eller indlogér jer i et hyggeligt feriehus, hvor I kan samles om brætspil, varme drikke og tid til hinanden. Er I blot to, der ønsker at nyde hinandens selskab, kan et ophold på et smukt hotel eller en autentisk kro skabe den perfekte ramme om en romantisk og fredfyldt jul.